flextrafik
|03.06.2020Dansk PersonTransport og Trafikselskaberne i Danmark har i forbindelse med den gradvise åbning af Danmark udarbejdet de operationelle retningslinjer for passagerer i små og mindre vogne i trafikselskabernes flextrafik.
Som det hidtil har været, vil man fortsat planlægge uden at benytte brug af forsædet ved siden af chaufføren, men der vil blive åbnet for lidt flere passagerer i vognene. Personer i særlige risikogrupper kan stadig visiteres til solokørsel. Forventningen er, at disse retningslinjer vil være gældende, indtil man kan planlægge som før coronakrisen.
Smittede med corona køres i særlige vogne, og der tages derfor ikke højde for konstaterede smittede i følgende retningslinjer.
Retningslinjerne er ens på tværs af sektorer, så der findes kun disse retningslinjer:
Det maksimale antal passagerer i forskellige typer af små og mindre vogne
Det maksimale antal passagerer er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor man sidder med en meter mellem sig og med ansigtet i samme retning.
Krav til hygiejne og brug af værnemidler
Det er vognmandens ansvar, at der er håndsprit til chaufføren, og det er et krav til chaufføren, at han overholder korrekt håndhygiejne gennem arbejdsdagen. Passagererne henstilles til egen håndsprit.
Krav til rengøring
Vognene skal gøres rent hver dag med fokus på kontaktpunker. Det skal foregå med vand og sæbe og almindelige rengøringsmidler. Kontaktpunkter er knapper, stænger, håndtag, stropper, armlæn m.v.
Movia har sammen med Region Sjælland og Dansk PersonTransport lavet en kort instruktionsvideo til chaufførerne, der kører med raske passagerer om hygiejne og rengøring. Se den her