Hvem er omfattet ESG, hvorfor er man omfattet af ESG, og hvordan gør man det til en fordel for sin virksomhed at komme godt i gang med ESG var udgangspunktet, da Dansk PersonTransport og Jyske Bank mandag formiddag afholdt webinaret om ESG-rapportering.
Webinaret var velbesøgt, hvor et bredt udsnit af DPT’s medlemmer fik en introduktion til, hvordan man bedst kommer i gang med ESG-rapportering for sin virksomhed.
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage, kan du finde Jyske Banks oplæg her.
På webinaret præsenterede Jyske Bank en del af deres værktøjer til at komme godt i gang med ESG fra de helt indledende faser til de praktiske rapporteringer. Du kan læse mere om de forskellige faser her: Kom godt i gang med ESG.
Hvis I har nogle spørgsmål eller henvendelser vedr. ESG, så kan I kontakte Niels Lorentzen på nilo@jyskebank.dk eller info@dpt-dk.org.