Nedenstående indlæg af Michael Nielsen, adm. direktør i Dansk PersonTransport er bragt i Altinget Transport:
Transportminister Thomas Danielsen (V) fremfører i Altinget Transport, at frivilligbusser og samkørsel efter fransk model kan være løsninger på den kollektive transports udfordringer.
Det er positivt, at transportministeren har kastet sig ind i kampen for fremtidens kollektive transport, og der er ingen tvivl om, at staten med fordel kan spille en større rolle end i dag, hvor man har efterladt ansvaret til kommunerne, der er hårdt presset på økonomien.
Men det er også vigtigt, at vi holder fokus på den vigtige rolle, som en professionel og stabil offentlig kollektiv transport spiller i samfundet.
Frivillighed er grundlæggende værdifuldt, men frivillighed kan ikke erstatte den nødvendige forsyningssikkerhed og regelmæssighed, som professionel kollektiv transport tilbyder, og man kan diskutere, hvor “frivilligt” det er, når et lokalsamfund bliver “tvunget” til selv at investere i bustransport, fordi busruter og afgange er blevet sparet væk.
Danmarks vejnet er mere belastet end nogensinde før med en stigende mængde af privatbiler. Det stigende bilforbrug fører til øget trængsel og mindre fremkommelighed, især i byområder.
Samtidig kæmper den kollektive transport med manglende politiske prioriteringer og stigende energipriser, hvilket resulterer i rutelukninger og et reduceret antal afgange, hvilket især mærkes uden for de større byer.
Det skaber en kritisk situation, der kræver politisk handling, hvis vi skal undgå, at situationen forværres i de kommende år.
Vi mener, at løsningen er en stærk, troværdig og veludbygget kollektiv transport, der er attraktiv i hele Danmark.
Det var også et centralt punkt i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark“, hvor der var lagt op til initiativer, der bekæmper støj og trængsel og gør offentlig transport mere attraktiv ved at understøtte busdækningen i hele landet.
Imidlertid synes fokus nu i stedet at blive lagt på nye mobilitetsformer i den kollektive transport, frem for at udvikle og forbedre den eksisterende bus-, taxi- og flextrafik, som udgør fundamentet for den kollektive transport i Danmark.
Rutebusserne alene transporterer markant flere danskere end DSB, og det er urealistisk at antage, at nye mobilitetsformer i fremtiden vil kunne håndtere de 240 millioner passagerer årligt, som rutebusserne gør.
Fra 2021 til 2022 så vi en stigning på 30 procent i passagertallene, hvilket tyder på, at vi kan vende udviklingen efter de magre år under coronapandemien.
Men vi er endnu ikke på niveau med tiden før pandemien, og derfor er det nu, der er brug for politisk handling for at få endnu flere passagerer over i den kollektive transport.
Det er ligeledes afgørende at forholde sig kritisk til ideen om betalt samkørsel, hvor private bilister tjener penge på at transportere passagerer, og hvor trafikselskaberne kan købe sæder i private biler.
Denne tilgang skaber en farlig sammenblanding af privat og offentlig transport, som kan underminere det etablerede kollektive transportsystem gennem ulige og unfair konkurrence.
Her er det afgørende at skelne mellem forskellige former for samkørsel og sikre, at nye initiativer ikke kannibaliserer, men supplerer den eksisterende kollektive transport.
Det er allerede i dag muligt at køre samkørsel, og området er ovenikøbet i vækst, så hvorfor introducere en ny offentligt finansieret betalt form for samkørsel? Det mener vi vil være en helt forkert vej at gå.
I stedet for at lade os inspirere af Frankrig, som transportministeren foreslår, bør vi rette blikket mod Skåne.
Her har man en ambitiøs plan om, at 40 procent af alle rejser med motoriserede køretøjer skal foregå med kollektiv transport inden 2030.
Det har resulteret i en betydelig vækst i passagertallet, og i dag foregår en langt større del af transporten i Skåne med kollektiv transport sammenlignet med Danmark.
Det viser tydeligt, hvordan politisk fokus på at styrke den eksisterende kollektive transport kan forbedre mobiliteten for alle.
Vi mener, det er afgørende, at vi får skabt en stabil og forudsigelig økonomisk ramme for både kommuner og transportoperatører, og at vi sikrer adgang til pålidelig og regelmæssig kollektiv transport for alle danskere.
Denne tilgang, kombineret med en styrket rolle for taxier i den kollektive transport, vil bidrage til et transportsystem, der er mere sikkert, effektivt og bæredygtigt, og som tjener passagerernes interesser.
Frivillighed og nye mobilitetsformer kan fungere som et supplement, men de kan ikke erstatte en robust, professionel kollektiv transport, som udgør en fundamental del af vores velfærd, binder landet sammen og sikrer sammenhængskraften mellem land og by.
I sidste ende handler det om politiske prioriteringen og om at finde en balanceret tilgang, der sikrer en bæredygtig fremtid for Danmarks transportsystem.
I vores optik bør det centrale være at bevare og styrke fundamentet for den professionelle kollektive transport med veluddannede chauffører, der arbejder under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.