2.4 – Afregningsmodel for kørselsopgaver, der ikke kan beskrives på forhånd
12 februar 2019

Såfremt kommunen ikke kan beskrive kørslen på forhånd – og man stadig ønsker kørselsplanlægningen udbudt til vognmanden – kan man benytte en afregningsmodel baseret på personkilometer afregnet via den direkte vej fra den enkelte borgers startposition til afsætningsstedet. Afregningsmodellen vil typisk kræve, at det er vognmanden alene, der styrer kørselsplanlægningen. Kommunen skal i dette tilfælde hverken bekymre sig om tidsforbrug eller køremønstre, idet vognmanden automatisk har incitament til at foretage kørslen så økonomisk som muligt.

*Den direkte vej udregnes fra det punkt, hvor borgeren stiger på, til der hvor borgeren sættes af, f.eks. via Krak. Personkilometerprisen udregnes på baggrund af den direkte vej opgjort i teoretiske kilometer. Det faktiske antal kørte kilometer og opsamlingsruten skal kommunen ikke bekymre sig om, da det er vognmandens opgave at udregne den mest optimale kørselskoordinering.

Tilbudsgiverne afgiver tilbud på baggrund af den teoretiske personkilometerpris.

Kommunen kan ved afregningsmodellen sætte en række standarder for den tilladte køretid for passagererne (evt. tilladt omvejskørsel). Det er vognmanden, der bestemmer, hvor mange busser, han vil bruge til opgaven, og hvordan kørslen skal udføres i lyset af de fastsatte rammer i udbuddet.

Selvom kommunen ikke på forhånd kan redegøre for den konkrete kørsel, er det alligevel vigtigt, at kørselsopgaven beskrives så nøjagtigt som muligt. Jo mere præcist opgaven beskrives, des mindre udsving og risiko skal vognmændene indregne i deres pris, og des skarpere bliver den.

3.1 Hvordan kan hensyn til service og kvalitet ved opgavens udførelse indarbejdes i udbuddene?