2.3 – Hvordan bør afregning i udbuddet/kørslen foregå?

Jo mere detaljeret kommunen kan beskrive sit kørselsbehov, jo nemmere er det for tilbudsgiverne at beregne en nøjagtig tilbudspris. Det er dog ikke alle kørselsopgaver, der kan beskrives nøjagtigt inden udbuddet. Dagcenterkørsel og sygekørsel kræver f.eks. løbende kørselsplanlægning.

Mulige afregningsformer for personkørsel er:

• Pris pr. bustime
• Pris pr. befordret person
• Pris pr. buskilometer
• Pris pr. direkte personkilometer.

Afregningsprisen kan også være en kombination heraf – f.eks. ved at afregne med et basisbeløb pr. bustime + et tillæg pr. befordret person.

Der gives typisk tilbud per time, mens den faktiske kørsel afregnes på minutbasis.

Hvilken afregningstype, kommunen vælger i udbuddet for udregning af leverandørernes pris, afhænger typisk af om særligt kørselsplanlægningen (trin 3 i befordringskæden) er blevet udbudt til vognmanden eller varetages af kommunen.

Såfremt prisen afregnes på time-/minutbasis er det vigtigt at holde for øje, at busser på visse strækninger ikke må køre lige så hurtigt som den øvrige trafik. Hvis afregningen f.eks. laves på baggrund af kørselstid oplyst på Krak (der bruger personbil) skal tilbudsgiverne korrigere for den længere køretid i tilbuddet.

Det er vigtigt, at definitionerne i udbudsmaterialet om afregning er præcise og konsekvente, så der ikke opstår tvister mellem kommune og vognmand efterfølgende.

2.4 Afregningsmodel for kørselsopgaver, der ikke kan beskrives på forhånd