1.2 – Definer kørselsopgaven, og tænk rammerne for kørselsplanlægning igennem

Udbudsmaterialets opgavebeskrivelse bliver bedre, hvis der er gode data for aktiviteten i kørselsordningerne (evt. baseret på erfaringer og historiske data). Skab klarhed over følgende:

• Hvem skal køres hvorfra, hvortil og hvornår?
• ”Den logistiske opvarmning”: Hvis der vælges at udbyde på tværs af to eller flere kørselsordninger, kan der være en stor gevinst ved
  – at sprede kørselsaktiviteterne over dagen eller
  – at samkøre flere kørselsordninger, så passagererne er med i samme køretøj.

Eksempel: Kørsel til skole starter kl. 07.00 og afsluttes senest kl. 08.30 om morgenen. Genoptræningsaktiviteterne starter tidligst kl. 9.00. Det giver mulighed for at udnytte samme leverandør og den samme kapacitet (køretøjer og chauffører) bedst muligt. Men det kræver god forberedelse – tidligt i processen – i tilrettelæggelsen af kommunens egen drift (skoler, dagcentre, retningslinjer for de visiterede borgeres tidsbestilling til lægen osv.). Læs evt. mere i KL’s effektivitationskatalog s. 28. (Kommunal befordring – Effektiviseringskatalog, januar 2013)

• Det er DPT’s opfattelse at kommuner/busvognmænd i et vist omfang gerne må samkøre borgerkategorier i busser, som kører på specielle rutetilladelser, så længe denne kørsel stadig er lukket for øvrige borgergrupper. Hvis kommunen f.eks. skal udbyde både kørsel af ældre til genoptræning på servicecentre (Serviceloven § 117) og kørsel af borgere til læge og speciallæge (Sundhedsloven § 170), kan det være en fordel at udbyde og planlægge ”kørsel til sundhedsfaglige tilbud” i én samlet pakke og på det grundlag tilrettelægge og gennemføre kørslen på tværs af de to kørselsordninger. Det er altid vognmanden, der skal stå for både tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring og speciel rutetilladelse, hvis kørslen udføres med bus.

1.3 Befordringskæden