Offentlig kørsel
|03.07.2020Anne Olsen, der ejer Malling Turist og ejede Malling Turistbusser ApS, følte sig udleveret i aviserne, da voldgiftssagen mellem Malling Turistbusser ApS og Midttrafik kom frem:
”Der har været mange skriverier, og det virker ikke til, aviserne researchede nok. Det fremstod, som om jeg var gået konkurs på grund af en tabt sag på 32-35 millioner. Jeg tabte ikke en sag på 35 millioner – jeg tabte en voldgiftssag på omkring 7 millioner, når alle omkostninger og renter er talt med,” fortæller Anne Olsen og understreger, at Midttrafik nedlagde påstand om en samlet erstatningspligt for opsagt kontrakt på knap 34 millioner kroner, men dommen, der konkluderede, at kontrakten var uberettiget opsagt, tilkendte en mindre erstatningspligt på 5,5 millioner kroner plus omkostninger. Det giver tilsammen omkring 7 millioner og medførte konkursen af Malling Turistbusser ApS.
Tilbage i forældrenes firma
Midttraffik meldte Malling Turistbusser ApS konkurs efter voldgiftsafgørelsen. Anne Olsen sidder i dag tilbage i forældrenes oprindelige firma fra 1967, som hun overtog i 1988. Vognparken er sunket fra 40 vogne til ti og kører turistkørsel og en enkelt kontraktkørsel i omegnen. ”Det er en forfærdelig sag … at det kan komme dertil,” siger Anne Olsen.
Sagen kort
Malling Turistbusser ApS indgik i juni 2016 en kontrakt om specialkørsel for Aarhus Kommune via Midttrafik. Midttrafik var ansvarlig for indgåelse af kontrakter, kørselskoordinering, vognstyring, driftsrelaterede opgaver m.m. Kontrakten gik på specialkørsel for Aarhus Kommune, hvor Malling Turistbusser ApS kørte med 31 vogne. Efter en måned opsagde Malling Turistbusser ApS kontrakten på grund af dårlig koordinering af kørslerne, der medførte uhensigtsmæssig planlægning og ”kaotiske forhold for børn, forældre, skoler, chauffører og busselskaber”, som Aarhus Stiftstidende beskrev det i april 2020. Aarhus Kommune havde hjemtaget opgaven med vognstyring mv. fra Midttrafik i september 2016, for den del af kørslen Malling Turistbusser ApS kørte, og havde blandt andet ikke tilstrækkelige it-løsninger til at planlægge på en måde, der var rimelig og hensigtsmæssig.
Oven i dette viste det sig også, at et andet selskab, allerede fra første kontraktdag, kørte en del af Mallings Turistbussers vundne kørsel, at afregninger var forsinkede, og at Malling Turistbusser ApS ikke modtog fakturaer. Den manglende planlægning medførte også, at udnyttelsen af vognparken ved Malling Turistbusser ApS, var under 50 %. Malling Turistbusser ApS anså dette som misligholdelse af kontrakten og opsagde den.
Voldgiftssag
Midttrafik anlagde en voldgiftssag mod Malling Turistbusser ApS for at have ophævet kontrakten uberettiget med et krav om, at Malling Turistbusser ApS skulle betale knap 34 mio. kroner i erstatning. Voldgiftssagen startede i slutningen af september 2016, og nåede sin konklusion i marts i år.
Midttrafik fik medhold i, at opsigelsen af kontrakten var uberettiget, men at erstatningskravet var sat for højt. Voldgiftsdommen fastsatte, at Malling Turistbusser ApS ikke skulle dække de udgifter, der efterfølgende var ved genudbud, da Midttrafik og kommunen kunne have valgt at genbruge det tidligere materiale. Der tages i dommen også udgangspunkt i den betaling, Malling Turistbusser ApS skulle have haft for at køre og ikke i, hvad andre vognmænd fik i betaling for kørslerne efterfølgende. Udgifterne til de virksomheder, der trådte til, efter Malling Turistbusser ApS opsagde kontrakten, har været svære at udregne, da Midttrafik og kommunen løbende korrigerede i beregninger og opgørelser. Det endelige erstatningsbeløb blev sat til 5,5 mio. kr. Oveni lægges en del af sagsomkostninger, procesrenter og voldgiftssagens omkostninger til, hvad der samlet blev omkring 7 millioner kr. Dette medførte, at Malling Turistbusser ApS blev begæret konkurs i april 2020.
Mediernes halve historie
I dag sidder Anne Olsen i forældrenes gamle virksomhedslokaler og ønsker, at flere ting var anderledes. Blandt andet er det en kilde til frustration, at medierne ikke har søgt at få flere oplysninger, inden de gik i trykken med historien. ”Jeg synes, der har været mange skriverier, men essensen er, at historien endte et andet sted, end hvor medierne slap den. Medierne skrev om de 35 millioner kroner, men der var vitterligt tale om en dom på omkring 7 millioner, for voldsgiftsretten konkluderede, at kravet var sat for højt. Man kan sige, det var galt nok, for det var jo nok til at fjerne et firma,” siger Anne Olsen.
Hellere civile søgsmål
En anden ting, Anne Olsen gerne ville have anderledes, er, at fremtidige sager ikke ender som voldgiftssager, men hellere som civile søgsmål. ”Med en voldgiftssag kan man ikke efterfølgende komme ind med nye tiltag, der er ingen ankemuligheder. Der er kun dét ene skud i bøssen, så er det slut. Det skud kan være dødbringende for en virksomhed,” siger Anne Olsen, der kan se, at udbuddet, der kom efterfølgende, ikke har en voldgiftsparagraf.