“Som nyt associeret medlem af Dansk PersonTransport er vi ekstremt opstemte over muligheden for via vores medlemskab at fremvise og tilbyde branchen vores unikke køretøjskonverteringer og mobile ladeløsninger.”
RENTEQ Automotive ApS tilbyder konverteringer af eksisterende dieselkøretøjer til eldrift. Fokus har fra start været på udvalgte køretøjer i minibussegmentet. Den første Mercedes Sprinter er bygget om på fabrikken i Dragør, og er i de sidste stadier af homologiseringsprocessen.
Muligheden for omstilling til el eksisterer også for rute- og turistbussegmentet og er allerede blevet prissat, og RENTEQ ser denne løsning som rigtigt interessant for mange af DPTs medlemmer.
RENTEQ har som virksomhed eksisteret i et par år, men har i foråret 2025 eskaleret driften til en større værksted i Dragør. Herfra og via samarbejdspartnere bygger RENTEQ køretøjer om til eldrift. RENTEQ opruster i øjeblikket, og de første ordrer på konverteringer er på plads.
RENTEQ oplever stor interesse fra bus- og minibussegmentet, hvor de indlysende fordele ved at levetidsforlænge eksisterende køretøjer som nul-emissionskøretøjer er i høj fokus. TCO-beregningen ser meget bedre ud på upcycle og genbrug af gode dieselbusser, der renoveres og genfødes med el-motor, sammenholdt med investeringer i nye el-busser, der typisk er mellem 2-3 gange højere end konverteringsprisen.
Den store interesse har allerede resulteret i et samarbejde i opstart med VBI om at dele opgaver og ekspertise, samt at gensidigt hjælpe de fælles kunder i personbefordrings-branchen til de bedst mulige tekniske løsninger.
Mange udbud og kunder forlanger grønne løsninger, hvor RENTEQ kan hjælpe flex- og busvognmænd til på en omkostningseffektiv måde at imødekomme disse krav. Med WLTP-rækkevidde og ladetider, der overstiger de fabriksnye modeller, forventer RENTEQ, at kunne hjælpe branchen med at foretage et tigerspring i den grønne omstilling, der bunder i en fornuftig økonomi og grøn genbrugstanke, kombineret med solid teknologi og den nyeste batteriteknologi.
RENTEQ producerer også mobile ladeløsninger i spændet 100 – 500 kWh, der kan bruges til at supplere virksomhedens behov for strøm – også hvor der ikke forefindes en elladestander.
Som et introduktionstilbud til DPTs medlemmer tilbyder RENTEQ 10 % rabat på disse mobile ladeløsninger med kort levering eller efter aftale.
Ved spørgsmål, interesse eller andet kontakt salgsdirektør i RENTEQ, Steffen Skødt Pedersen på: steffen@ren-teq.com eller telefon 30 66 06 63