
Aslaug får ansvaret for at sikre ordentlige udbudsvilkår på tværs af DPT’s sektorer og vil især arbejde tæt sammen med DPTs rute- og offentlig kørsel sektor om kommende udbuds- og kontraktvilkår. En vigtig del af opgaven er at følge udviklingen i relevante omkostningsindeks og arbejde for, at de afspejler virkeligheden i branchen.
Derudover skal hun understøtte alle fire sektorer i DPT og fungere som juridisk sparringspartner for medlemmerne.
Aslaug har en juridisk og forretningsmæssig baggrund (cand.merc.jur.) og kommer fra politisk drevne organisationer, herunder har hun tidligere arbejdet i en brancheforening. Hun har solid erfaring med juridisk rådgivning af medlemmer, politisk interessevaretagelse samt bestyrelses- og udvalgsbetjening.
Aslaug ser frem til dialogen med medlemmerne: “Jeg glæder mig til at møde medlemmerne – de kan godt begynde at ringe nu”.
Hos Dansk PersonTransport glæder vi os til samarbejdet og til at få Aslaugs kompetencer i spil til gavn for medlemmerne på tværs af sektorerne.
I kan finde Aslaugs kontaktoplysninger her.