02.10.2023

Vejdirektoratet nedriver 9 broer. Vil genopbygge dem med flere kørespor.

Man må rive ned, før man bygger op.


Vejdirektoratet planlægger nedrivninger af 9 broer mellem Vejle og Aarhus. Det skriver de i en pressemeddelelse den 2. oktober 2023. Broen, der fører Horndrupvej over motorvejen syd for Skanderborg, meldes nu klar til nedrivning, og skal senere genopbygges for at skabe plads til flere kørespor.

Nedrivningen påbegyndes lørdag den 7. oktober kl. 19.00 og forventes afsluttet søndag den 8. oktober kl. 9.00, hvor motorvejen totalspærres mellem 53 Skanderborg S og 54 Ejer Bavnehøj.

Vejdirektoratet forventer, at den nye bro vil være færdigbygget i juli 2024.

Læs hele pressemeddelelsen – hvor du også finder kortlagte omkørselsruter – her

(Foto: Vejdirektoratet)