Dom: 500.000 kroner i bøde for manglende dokumentation
En bøde på hele 500.000 kr. grundet manglende oplysninger for undtaget rutekørsel - sådan lyder en nylig dom ved retten i Odense. DPT henviser vognmænd til vores guide for undtaget rutekørsel.
18 januar 2019

Prisen er høj for ikke at kunne dokumentere de påkrævede oplysninger, herunder overholdelse af køre- og hviletid, når Færdselsstyrelsen udfører virksomhedskontrol. Dette er en nylig dom til en taxivognmand bevis på. Hele 500.000 kr. skal vognmanden betale i bøde grundet manglende bevis for, at vedkommende udførte undtaget rutekørsel og ikke flexkørsel, fastslog retten i Odense.

Ifølge reglerne for undtaget rutekørsel, er det vognmanden selv der skal dokumentere, at han udfører undtaget rutekørsel og dermed ikke er omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Vognmanden mener selv at reglerne er overholdt og har derfor anket sagen til landsretten.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at at have fuldkommen styr på alle de påkrævede dokumentationskrav, særligt i forbindelse med udførelsen af rutekørsel under 50 km (dvs. undtaget rutekørsel), så man ikke kommer i en situation, hvor man er ude af stand til at bevise, at man er undtaget. Dansk PersonTransport henviser derfor til vores guide, som fremgår via følgende link.