syn
|23.03.2020Transportminister Benny Engelbrecht melder ud, at skulle det ikke kunne lade sig gøre på grund af corona at få synet sit køretøj inden for fristen, vil der ikke falde bødestraf eller fjernelse af nummerpladsen. Det gælder køretøjer, der skulle være synet inden for 15. marts 2020 og 15. maj 2020.
Som udgangspunkt skal alle synsaftaler overholdes, så længe man husker sundhedsmyndighedernes anbefalinger med håndvask/-afspritning og god afstand. Men er man syg eller i gruppen af særligt udsatte borgere, er man ikke tvunget til at køre til synshallen.
“Færdselsstyrelsen forventer ikke, at denne midlertidige ændring af reglerne vil gå ud over trafiksikkerheden. Derfor synes jeg, at vi skal tage bestik af den alvorlige situation, vi befinder os i som konsekvens af coronavirussen, og midlertidigt give bilejerne mere ro, så de ikke skal skynde sig ned til synshallen for at få bilen synet, hvis ikke de føler sig trygge ved det,” siger transportminister Benny Engelbrecht.
Du kan læse mere om på Transport- og Boligministeriets hjemmeside