
Et kig ind i fremtiden
Med oplæg fra AI Danmark fik deltagerne inspiration til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i små og mellemstore virksomheder, og hvilke muligheder der er i taxibranchen. Det handlede bl.a. om bedre planlægning af taxaer på vejene og automatisering af kontorprocesser.
For Dansk PersonTransport er det vigtigt at inspirere medlemmerne til at se de nye muligheder. AI kan være en vej til både bedre service, højere effektivitet og at udskille sig positivt i branchen.
Og pointen fra AI Danmark var klar: AI behøver ikke være store, dyre systemer, men kan starte med små, enkle funktioner, der giver hurtige gevinster, f.eks. ved at:
Det handler om at være nysgerrig, prøve det af og spare tid på de små ting i hverdagen.
Medlemmer kan finde oplægget fra AI Danmark på medlemsportalen under ‘Medlemsmøder’.
Debat om fremtidens regler for taxikørsel
Forenkling af reglerne for at drive taxivirksomhed – uden at gå på kompromis med skattekontrol og ordnede forhold for chaufførerne – var et centralt tema i DPT’s oplæg til taxanetværket.
Her præsenterede Trine Wollenberg 14 konkrete forslag, som er DPT’s bidrag til forslag, der kan gøre visse områder i taxiloven enklere, men som samtidig understreger, at nogle regler – som f.eks. kravet om taxameter – er nødvendige for at sikre ordnede forhold og et bæredygtigt grundlag for taxier i hele landet.
Taxanetværket drøftede også, hvordan taxibetjeningen i landdistrikterne kan styrkes. Her blev muligheden for samarbejder mellem kommune, lokale hoteller, restauranter og taxierhvervet fremhævet som et område, der bør have mere fokus.
Derudover var der generel enighed om, at en forenkling af taksterne og muligheden for tillæg – f.eks. for fremkørsel til kunden – også er elementer, der kan styrke taxierhvervet.
Nyt fra de associerede medlemmer
Afslutningsvis løftede Circle K sløret for deres nye samarbejde om opladning på E-On’s ladestandere, mens Nordfyns Finans fortalte om deres rolle som en af branchens største leasingpartnere med over 500 taxaer i porteføljen.