sygekørsel

|23.08.2018

“Taxilance”

Konservative vil give taxi til de mindre akutte patienter i stedet for en ambulance.


Der er pres på ambulancerne i Region Hovedstaden, hvor antallet af akutte udrykninger på 5 år steget med 39 procent. Det går ud over den tid, det tager ambulancen at komme ud til borgerne viser tal fra Region Hovedstaden. Det sker på trods af, at regionen har købt fire nye ambulancer for netop at nedsætte responstiden, men indtil videre har de nye ambulancer ikke vist sig at løse udfordringen.

Den stigende responstid vækker stor bekymring hos Danske Patienter og Hjerneskadeforeningen. For det er kun de allermest akutte ambulanceudrykninger, der lige præcis overholder responstiden, hvilket møder skarp kritik af formanden for Hjerneskadeforeningen, Morten Lorentzen.

Taxi kan være løsningen
Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K)mener, at der skal kigges efter alternative løsninger på problemet. Derfor mener han, at der kan gives taxi til de mindre akutte patienter i stedet for en ambulance.

Folk kan få en taxibon, hvis de ikke er så syge. Selvfølgelig skal de ikke have en taxi, hvis de ligger med et hjerteanfald. Men hvis de ikke er så syge, så kan de få en taxi i stedet”, siger han

Et forslag som Danks Taxi Råds direktør, Trine Wollenberg, finder meget interessant. “Vi ved fra tidligere undersøgelser, at taxier i nogle omåder har en bedre repsondstid end ambalancer, så jeg synes, at det giver god mening rent politisk at tænke i nye og kreative løsninger, hvor taxier kan indgå, som et supplerende beredskab. Og om end det selvfølgeligt umiddelbart er et nyt forretningsområde, tror jeg ikke det vil være helt uvant for taxibranchen, da en stor del af vores forretningsgrundlag jo allerede i dag består af bl.a. kørsel med patienter i offenligt regi