Speciel rutekørsel og hviletidsreglerne
Vær opmærksom når du udfører speciel rutekørsel som kørsel, der ikke er omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Ny fortolkning fra Rigspolitiet kræver stoppesteder.
27 september 2016

Køre-og hviletidsreglerne har altid givet mulighed for at undtage rutekørsel, hvor rutens længde ikke overstiger 50 km fra køre- og hviletidsforordningens regler (og dermed også reglerne om kontrolapparat).

For at benytte muligheden for undtagelse skal man som vognmand være i stand til at dokumentere:

  1. At der er tale om rutekørsel (Rutetilladelse)
  2. At rutens længde ikke overstiger 50 km. Hvor starter ruten (A), hvor slutter ruten (B) og hvor langt er der i kørte kilometre mellem A og B? (Ruteforløb)
  3. Hvilke chauffører og køretøjer, der har været benyttet på de relevante ruter på et givent tidspunkt (Vognlister, vagtplaner og lignende)

På baggrund af en konkret medlemshenvendelse er vi blevet gjort opmærksom på, at Rigspolitiet nu stiller et nyt krav til dokumentationen i forbindelse med kontrollen af køre- og hviletidsreglerne.

4. Der skal dokumenteres forud fastsatte stoppestederpå ruten.

Dette krav udspringer af definitionen på rutekørsel som man finder i EU-forordningen om det internationale marked for buskørsel. Se faktaboks nedenfor.

Den nye fortolkning fra Rigspolitiet kan indebære, at man som vognmand fremover vil blive afkrævet konkret dokumentation for ruternes stoppesteder. Meget speciel rutekørsel foregår på varierede ruteforløb, hvor personer f.eks. samles op på deres hjemadresse (stoppestedet) og ruteforløbene kan variere fra ugedag til ugedag og fra måned til måned. Dette giver potentielt en meget stor byrde for vognmanden, der skal dokumentere stoppestederne i forbindelse med en kontrol af køre- og hviletidsreglerne.

Danske Busvognmænd mener, at et sådant krav vil være unødigt byrdefuldt og ikke relevant i forhold til busvognmændenes brug af undtagelsesreglen og myndighedernes håndhævelse af reglerne. Dokumentationskravet må anses for at være opfyldt, når det er påvist, at der er tale om rutekørsel (rutetilladelse) og, når det er dokumenteret, at rutens længde ikke overstiger 50 km. Vi vil derfor gå i fælles dialog med Rigspolitiet (der varetager vejkontrollen) og Færdselsstyrelsen (der varetager virksomhedskontrollen) om, hvordan kontrollen af køre- og hviletidsforordningen og brugen af undtagelsesreglen for speciel rutekørsel kan foregå.

Fakta: Hvad siger reglerne?

– Lov om trafikselskaber § 19.

”Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder…

– EU-forordning (EF) Nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om markedet for international buskørsel, Artikel 2( Definitioner)

“I denne forordning forstås ved: 

2) »rutekørsel«: personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder” 

– EU-forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 (Køre- og hviletidsreglerne), Artikel 3

“Denne forordning gælder ikke for vejtransport med: a) køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km.”

Kontakt Lasse Repsholt, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Kontaktinformation fremgår af boksen til højre.