Foreningen

|10.05.2019

Solaris Danmark Bus A/S har tegnet associeret medlemskab

Dansk PersonTransport er stolte over at byde Solaris Danmark Bus A/S velkommen som associeret medlem af foreningen.


Dansk PersonTransport glæder sig over at kunne annoncere, at listen over associerede medlemmer er blevet et navn længere. Busleverandøren Solaris Danmark Bus A/S, der leverer busser til 28 lande og som har stor tyngde på det europæiske busmarked, er det nyeste skud på stammen. Det nye bekendtskab glæder Dansk PersonTransport, som er overbeviste om, at det nok skal blive gavnligt for begge parter.

Også Solaris Danmark Bus A/S glæder sig over at have tegnet associeret medlemskab af foreningen. Virksomhedens direktør Vagn Erik Hvid udtaler selv:

”Vi er meget glade for at have tegnet et associeret medlemskab hos Dansk PersonTransport og ser medlemskabet som et naturligt skridt, da vi som leverandør til branchen har stor interesse i at skabe et tættere bånd til virksomheder heri. Jeg er sikker på, at vi har en masse at tilbyde hinanden og kan gavne hinanden på længere sigt.”

Se alle foreningens associerede medlemmer her.