Taxikørsel
|13.02.2018Det tager op til 6 uger fra man søger om et chaufførkort til det ligger i ens postkasse. Derfor anbefaler Dansk Taxi Råd, at man søger om chaufførkortet hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i god tid og gerne 3 måneder før det eksisterende førerkort udløber. Ansøgning om chaufførkort sker via taxilov.dk, hvor der udførligt er beskrevet, hvordan der søges og hvilke dokumenter der skal følge med ansøgningen. Det er vigtigt, at man sikrer, at ens foto følger retningslinjerne for pasfoto. Derudover skal man huske, at hvis man selv sender lægeerklæringen til styrelsen, så må man ikke bryde kuverten som lægeerklæringen ligger i. Er der fejl i ansøgningen vil det nemlig forlænge ansøgningsprocessen.
Du kan læse mere om fremgangsmåden for ansøgning om chaufførkort på www.taxilov.dk.