Serviceinfo: Ændringer i trafikken i København 18.-20. september
I weekenden den 19.-20. september afholdes VM på tre forskellige løbedistancer (one mile, 5 km og halvmaraton) i København og på Frederiksberg. Det medfører afspærringer og parkeringsforbud langs ruterne fra fredag den 18. september. Her får du et overblik over de vigtigste trafikale ændringer, som påvirker kørslen.
Fredag den 18. september:
- Parkeringsforbud på one mile- og 5 km-ruterne fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 17.00.
Lørdag den 19. september:
- One mile-ruten er lukket for trafik fra kl. 07.00 til kl. 19.30.
- 5 km-ruten er lukket for trafik fra kl. 12.00 til kl. 19.30.
- Parkeringsforbud på halvmaratonruten fra lørdag kl. 12.00 til søndag kl. 17.00. På Frederiksberg gælder forbuddet fra lørdag kl. 18.00 til søndag kl. 15.00.
Søndag den 20. september:
- Halvmaratonruten er spærret fra kl. 06.00 til kl. 17.00. På Frederiksberg gælder afspærringen til kl. 15.00.
Derudover vil der være længere afspærringsperioder omkring start- og målområderne på Østerbro samt ved Forum. Biler kan i udvalgte tidsrum krydse ruterne via særlige trafiksluser.
Se ruterne på rutekortet herunder, og find detaljeret trafikinformation, trafiksluser og kørselsveje på det interaktive kort her.
