På mødet var der genvalg til Peter Lanng Nielsen, Keolis A/S, som formand og Steen Rügge, Tide Bus Danmark, som næstformand for rutesektoren. Peter og Steen er samtidig rutesektorens repræsentanter i Dansk PersonTransports hovedbestyrelse.
Ud over konstitueringen drøftede bestyrelsen det omdiskuterede omkostningsindeks. Her blev der særligt dykket ned i konkrete tal for at fremlægge konkrete fakta om, hvor branchen står. Det fremgår tydeligt, at der – både i øst og vest – er mange penge, som på nuværende tidspunkt ikke kompenseres. På denne baggrund havde bestyrelsen en konstruktiv dialog om, hvordan processen skal fortsætte for at sikre de bedst mulige forudsætninger for branchen.
Mødet indeholdt også drøftelser af arbejdsprogrammet for 2025. Rutesektoren vil, udover omkostningsindekset, have fokus på udbuds- og kontraktvilkår i trafikselskaberne. Her handler det særligt om, at branchen tidligere skal påvirke disse vilkår og have en aktiv dialog med trafikselskaberne.
Et andet fokus for bestyrelsen er ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark. Her skal bestyrelsen løbende drøfte synspunkter og indspark til ekspertgruppens arbejde, som forventes offentliggjort i løbet af 2025.
Den grønne dagsorden fylder også meget. Særligt krav fra EU har stor betydning, og bestyrelsen skal derfor løbende drøfte, hvordan den grønne omstilling kan ske på en hensigtsmæssig måde for branchen.
Slutteligt blev det understreget, at der i 2025 også ligger en vigtig opgave for bestyrelsen i at synliggøre bustrafikkens rolle og værdi i samfundet.
Bestyrelsen for rutesektoren er:
Formand:
Peter Lanng Nielsen
Keolis A/S
Næstformand:
Steen Rügge
Tide Bus Danmark
Ib Gregers Boers
DitoBus
Annelise Arboe Sommer
Umove
Ronnie Gasbjerg
Herning Turist
Bram Lauwers
Nobina A/S
Chanette Mulvad,
Holstebro Turistbusser
Anker Overgaard
GoCollective
Morten Scheel Nielsen
VIKINGBUS