Restriktioner for krydstogtturisme ophæves
Fremover mødes krydstogtturister af samme indrejsekrav som alle andre indrejsende i Danmark
01 februar 2022

I forbindelse med udfasningen af skærpede testkrav ved indrejse, vil krydstogtrejsende fremover blive mødt med de samme krav som andre turister ved indrejse til Danmark. Den 1 februar 2022 fjernes således gældende krav om vaccination, restitution og negativ test forud for den første ombordstigning. Dette er naturligvis en rigtig god nyhed for Dansk PersonTransports medlemmer der netop servicerer krydstogtgæster mens de befinder sig i Danmark.

Aktuelle indrejseregler i Danmark den 1. februar 2022:

  • Alle personer fra hele verden med et gyldigt bevis for vaccination eller tidligere smitte kan indrejse i Danmark uden videre covid-19-restriktioner.
  • Personer der indrejser fra EU og Schengen uden gyldigt bevis for vaccination eller tidligere smitte, skal tage en test senest 24 timer efter indrejse, medmindre man har taget en negativ antigen- eller PCR-test foretaget hhv. 48 og 72 timer forud for indrejsen.
  • Personer der indrejser fra lande uden for EU eller Schengen uden gyldigt bevis for vaccination eller tidligere smitte, vil såfremt de kommer fra et af de 13 covid-19 risikolande blive krævet en test senest 24 timer efter indrejse til Danmark.

For mere information om lempelsen af indrejserestriktioner fra den 1. februar 2022, se Sundhedsministeriets hjemmeside.