kontrol

|16.08.2018

Regler om ID

Svensk politi gør opmærksom på, at reglerne om ID også gælder for danske taxichauffører


I forbindelse med grænsekontrollen til Sverige, har der være meget fokus på, at taxichaufførerne skal sikre sig, at kunderne i taxien har lovlige indrejsepapirer. Nu gør svensk politi opmærksom på, at danske taxichauffører, der kører kunder til Sverige også skal have deres egne legitimationspapirer (id) med sig, når de passerer grænsen. Ellers risikerer chaufførerne, at de ikke kan køre kunderne ind i Sverige.

Følgende regler gælder om gyldigt ID ved indrejse til Sverige:

  • Er du nordisk statsborger gælder kørekort som gyldigt id. Du skal være opmærksom på, at du til enhver tid skal kunne dokumentere, at du er nordisk statsborger ved fx pas.
  • Er du statsborger fra EU/EES lande gælder gyldigt pas som id.
  • Har du opholdstilladelse i et Schengenland, fx Danmark, skal du fremvise opholdstilladelsen samt gyldigt pas.

Du skal altså som taxichauffør, der ønsker at køre kunder til Sverige have ovennævnte papirer i bilen. Ellers risikerer du at miste udsigten til en god tur og blive noteret af svensk politi for ikke at have id-papirerne i orden.