06.05.2025

Pressemeddelelse: DitoBus køber VBT

DitoBus har pr. 1. maj 2025 indgået aftale om at overtage 75 pct. af VBT A/S, en markant aktør i det danske minibusmarked.


Opkøbet er et vigtigt strategisk skridt, der forøger DitoBus’ aktiviteter inden for minibuskørsel betydeligt og styrker virksomhedens samlede position i markedet. VBTs adm. direktør Stephen Jespersen, øger i forbindelse med handlen sin ejerandel i VBT og ejer herefter de resterende 25 procent af VBT.

Med opkøbet følger knap 100 medarbejdere og en flåde på omkring 80 mini-busser. VBT har gennem en lang årrække varetaget større og mindre minibus-opgaver og har været kendt som en specialiseret og dygtig leverandør af alle former for servicekørsel med minibusser.

VBTs ejerkreds stod over for et generationsskifte, og vi er glade for, at VBTs bestyrelse kontaktede os. Vi har set op til VBT gennem mange år og betragter VBT som en meget dygtig minibusoperatør. De seneste år har været sværere, men i bund og grund er VBT en stærk spiller, og vi ser frem til at få så dygtig et medlem i familien og styrke vores samlede minibusforretning. Vores fælles fremtid skaber strategiske muligheder, som vil betyde, at vi kan løfte flere kørselsopgaver, gennemføre spændende udviklingsprojekter og levere den bedste kvalitet til vores kunder,” udtaler Ib Gregers Boers, direktør i DitoBus.

Stephen Jespersen fortsætter som adm. direktør i VBT A/S.

Det er en fornøjelse at blive en del af DitoBus, som besidder de helt rette værdier og ambitioner – og som med øje for fremtiden har engageret en dygtig næste generation. Jeg glæder mig til at være med på den fælles rejse fremad og opad – som den dygtigste operatør inden for minibuskørsel i Danmark.” siger Stephen Jespersen.

Opkøbet er i tråd med DitoBus’ strategi om vækst gennem partnerskaber og skal sikre fortsat høj kvalitet, lokal forankring og øget kapacitet.