01.06.2023

Politiet inviterer vognmænd til vejledning om studenterkørsel

I juni afholder den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvognskontrol (LEODT) to orienteringsmøder om studenterkørsel. Tilmelding er nødvendig. 


Studenterkørselssæsonen er begyndt, og i den forbindelse inviterer politiet til orienteringsmøde i Horsens og Greve:

Lørdag d. 3. juni 2023 kl. 9-12 hos Sydøstjyllands Politi
Holmboes Alle 2, 8700 Horsens

Søndag d. 4. juni 2023 kl. 9-12 hos Tungvognscenter Øst
Agenavej 29, 2670 Greve

Emnerne til mødet vil være:

  • Lovgrundlag
  • Krav til chaufførerne
  • Dokumentation
  • Miljøzoner
  • Køretøjernes indretning
  • Arbejdstidsregler
  • Køre- og hviletidsregler
  • Spiritusbevilling
  • Gennemførelse af studenterkørsel
  • Politiets kontrol

Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig.

Tilmelding til Midt- og Vestsjællands Politi via e-mail på MVSJ-LEODT@politi.dk

Venligst anfør ”Informationsmøde” i emnefeltet på e-mailen.