
Udvalget består af selskaber, der blandt andet kører for hoteller, ambassader, virksomheder og ministerier og hver dag leverer diskret og specialiseret transport i krydsfeltet mellem erhvervsliv, diplomati og det offentlige.
På det første møde drøftede udvalget blandt andet:
Udviklingen i antallet af tilladelser, der ikke anvendes til reel erhvervs- og repræsentativ kørsel, blev særligt fremhævet som en udfordring. Det skaber uklarhed i markedet og presser de virksomheder, der driver ordentlig, professionel limousinekørsel efter reglerne.
“Vi er glade for at have fået udvalget for erhvervslimousiner op at stå. De seriøse limousineselskaber løser en vigtig opgave for erhvervsliv, diplomati og det offentlige, og med udvalget får vi et stærkere afsæt for det politiske arbejde, f.eks. i forhold til at få etableret en mere tidssvarende taxilov” siger Michael Nielsen, adm. direktør i Dansk PersonTransport.
Fremover skal udvalget løbende give input til Dansk PersonTransports arbejde med al relevant lovgivning og dialogen med blandt andet kommuner, politi og andre myndigheder, så rammerne for erhvervslimousiner understøtter fair konkurrence, høj kvalitet og tryghed for passagererne.