Chauffører, der kører med børn med særlige støttebehov, oplever indimellem situationer, som kræver en særlig forståelse, for at forebygge og håndtere konflikter. Nogle børn med særlige behov kan blive irritable og reagere kraftigt på særlige ting, f.eks. en lugt, berøring, en forsinkelse eller hvis der bliver lavet om på dagsplanen undervejs. I de tilfælde er der risiko for en konflikt, der kræver chaufførens indgriben.
Men hvordan kan man forebygge, at den slags situationer opstår. Det har BFA Transport arbejdet med og har udgivet en film og pjece, der kan støtte chaufføren i sit arbejde med børn med særlige behov.
Materialet fra BFA Transport fortæller kort om, hvordan børn med særlige støttebehov adskiller sig fra mange andre, og hvad chaufføren kan gøre for at gøre turen til en god oplevelse for alle. Her er en række praktiske råd og redskaber til, hvordan chaufføren kan håndtere og berolige børnene på turen.
Materialet består af en lille, forklarende tegnefilm og en tilhørende pjece, der opsummerer filmen med fokus på de tre gode råd til chaufføren, og på hvordan små tiltag kan gøre en stor forskel for børnene.
Film og øvrigt materiale kan findes her: https://bfaportalen.dk/sider/persontransport/temaside-boern-med-saerlige-behov
På BFA Transports hjemmeside kan også findes materiale om arbejdsmiljø for bus, taxi og flextrafik: https://bfaportalen.dk/brancher/persontransport/bus-taxi-og-flextrafik