kollektiv trafik

|07.01.2021

Nyt badge om fritagelse for mundbind eller visir

Sundhedsstyrelsen indfører et nyt badge, der signalerer, at man er undtaget for kravet om at bruge mundbind eller visir


Sundhedsstyrelsen indfører et nyt badge om fritagelse for kravet om brug af mundbind eller visir, man kan tage på, hvis man er undtaget. Badget kan bruges alle vegne og er gratis. Det kan bestilles via udvalgte patientforeninger og hos Rosendahls.

Sundhedsstyrelsen understreger, at badget udelukkende er for at skabe synlighed omkring, at man selv vurderer sig undtaget for kravet om mundbind eller visir. Man kan derfor sagtens være undtaget uden at bære badget.

Der er fortsat ikke et dokumentationskrav for fritagelse af mundbind eller visir, og hvis det fremstår troværdigt, at personen er undtaget fra kravet, skal man lade tvivlen komme den rejsende til gode. Det er vigtigt at huske på, at grunden til, personen ikke bærer mundbind eller visir, ikke altid er synlig.
Hvis en person nægter at tage mundbind eller visir på uden grund og nægter at forlade transportmidlet, kan man ringe til politiet.

Badget medfører ikke yderligere krav til skiltning eller lignende i den kollektive trafik.

Læs hele brevet fra Sundhedsstyrelsen om badget her