09.09.2022

Nyt associeret medlem i DPT: UCplus A/S

UCplus og DPT danner nyt samarbejde, med særligt fokus på at finde fremtidens chauffører.


Med over 35 års erfaring er UCplus den ældste udbyder af buschaufføruddannelse i Danmark, og den udbyder der har uddannet langt hovedparten af de faglærte buschauffører (merituddannelsen). UCplus har transportskole i København (Skovlunde) og Århus, og driver derudover Danmarks største vagt- og sikkerhedsskole samt en række sprogcentre flere steder i Danmark.

UCplus er ikke et nyt bekendtskab for DPT, men den nuværende ledelse har besluttet, at man gennem et aktivt, associeret medlemskab kan vise en direkte støtte samarbejde til persontrafikbranchen og bidrage til at endnu flere mennesker i Danmark uddanner sig som chauffører og at også de unge bliver tiltrukket af mulighederne i branchen.

Læs mere om UCplus på deres egen hjemmeside.