13.01.2025

Nyt ansigt på kontoret hos Dansk PersonTransport

Vi er glade for at kunne præsentere vores nye kollega, Anne Theil Mejding, som pr. 2. januar er startet hos os i Dansk PersonTransport som administrativ medarbejder.


Anne har en bred administrativ erfaring fra en række forskellige stillinger og er udstyret med et stort servicegen – hun brænder for at levere den bedste service til vores medlemmer.

Anne er allerede godt i gang med arbejdet og glæder sig meget til at møde jer alle i den virkelige verden. I vil nok ofte blive budt velkommen af Anne, når I ringer til os, og hun er altid frisk på en snak og på at hjælpe jer.

Fun fact: Anne har tidligere kørt både lastbil, taxi og bus, hvor hun blandt andet kørte linjerne 1, 18 og 39 fra Valby Station. Det er godt nok et stykke tid siden, men hun ser stadig branchen som en spændende verden med masser af aktivitet – lige præcis sådan, som Anne bedst kan lide det.

Har du brug for at komme i kontakt med Anne, kan du fange hende på:

Telefon: 31 72 32 62
Mail: atm@dpt-dk.org

Anne erstatter Jeannette Lohse på kontoret i København, som er stoppet i Dansk PersonTransport ved årsskiftet.

Vi håber, I vil tage godt imod Anne! Vi glæder os til, at I alle får hilst på hende.