brinttaxi
|26.05.2020For at reducere Danmarks C02-udledning med 70% inden 2030, går en række virksomheder sammen om at bygge en stor københavnsk brintfabrik – lidt mindre end Avedøreværket. Gruppen af virksomheder består blandt andet af Ørsted, Mærsk og DSV. Fabrikken skal forsyne transportbranchen med grøn energi. Planen er, at man i 2030 vil kunne levere mere end 250.000 ton bæredygtige brændstoffer til brug i busser, lastbiler, skibe og fly.
I Dansk PersonTransport byder man tiltaget velkommen: ”Det giver en god mulighed for at sikre, at også persontransportvognmændene realistisk set kan overveje brint i deres fremtidige grønne omstilling, idet forsyningssikkerheden sikres og udgifterne til brint, givetvis ved dette initiativ, bliver mere konkurrencedygtige,” siger direktør for Dansk PersonTransport Michael Nielsen.
Læs mere her https://www.berlingske.dk/virksomheder/danske-giganter-i-alliance-om-enorm-brintfabrik-i-koebenhavn