
Ny formand er Kenneth Gøtterup (K), borgmester i Dragør Kommune, og ny næstformand er Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund Kommune. Begge har siddet i Movias bestyrelse i den seneste periode og tiltræder nu deres nye roller med et indgående kendskab til både Movias opgaver og de udfordringer, som kommuner, regioner og operatører står overfor.
Samtidig er der udpeget fire nye medlemmer til bestyrelsen:
Herudover fortsætter Bent Hansen (V) fra Gribskov Kommune samt regionsrepræsentanterne Erik Lund (K) fra Region Hovedstaden og Felex Pedersen (S) fra Region Sjælland.
I forbindelse med konstitueringen har både formand og næstformand peget på behovet for stabile rammer om driften af bus- og flextrafik, en effektiv anvendelse af midlerne samt løsninger, der tager højde for forskellene mellem byområder og mere tyndt befolkede dele af Movias område.
Hos Dansk PersonTransport ser vi frem til et tæt samarbejde med Movias nye bestyrelse og vil fortsat bidrage aktivt i dialogen om drift, rammevilkår og prioriteringer vedr. kollektiv transport. Stabil drift og forudsigelige rammer er afgørende for planlægning og levering af transport i hele Movias område, og det er et centralt fokuspunkt for os i vores fremadrettede samarbejde med Movia.
Læs Movias pressemeddelelse om den nye bestyrelse (14. januar 2026) her.
Foto: Movia