03.02.2026

Ny bestyrelse hos FynBus

FynBus har konstitueret sin bestyrelse for perioden 2026–2029, som består af både erfarne medlemmer og nye profiler. Tim Vermund (A), Odense Kommune, er genvalgt som bestyrelsesformand, mens Kim Johansen (A), Region Syddanmark, fortsætter som næstformand.


Foto: FynBus

Bestyrelsen består derudover af:

  • Ole Tyrsted Jørgensen (F), Nyborg Kommune
  • Jesper Kiel (Ø), Svendborg Kommune
  • René Larsen (A), Langeland Kommune
  • Anne Fiber (C), Kerteminde Kommune
  • Leif Rothe Rasmussen (A), Assens Kommune
  • Erling Bonnesen (V), Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Steen Dahlstrøm (A), Middelfart Kommune
  • Dennis E. Christensen (V), Nordfyns Kommune
  • Kim Lund (Æ), Region Syddanmark

Den nye bestyrelse tiltræder i en periode, hvor der allerede er truffet flere afgørende beslutninger for den kollektive transport på Fyn. I sommeren 2025 afsluttede FynBus et stort udbud af både regional og lokal bustrafik. Her blev Nobina Danmark valgt til at drive 150 elbusser i samarbejde med den lokale aktør Bergholdt.dk. De nye kontrakter træder i kraft den 1. januar 2027.

Frem mod kontraktstarten skal FynBus og bestyrelsen fortsætte arbejdet med den igangværende omlægning af de regionale buslinjer til et A-busnet med højfrekvente regionale ruter. Samtidig arbejdes der med nye busbaner og bedre fremkommelighed i Odense by samt en styrkelse og forenkling af flextrafikken fra den 9. januar 2026.

Hos Dansk PersonTransport ser vi frem til samarbejdet med FynBus’ nye bestyrelse om de igangværende omlægninger af busdriften og flextrafikken på Fyn.

Se FynBus’ bestyrelse her.