De nye cabotageregler skal sikre fair konkurrence i branchen og reducere mængden af lavtlønnede udenlandske chauffører. Den norske regering følger således op på en handlingsplan mod social dumping i transportsektoren og definerer dermed klare rammer for, hvad der er tilladt inden for midlertidig cabotagekørsel.
I EU/EØS-lande er cabotagekørsel på midlertidig basis lovligt, men begrebet “midlertidig” har ikke været defineret klart og præcist. Men det er det blevet nu i Norge på samme måde, som man i Danmark har fastsat regler om, at udenlandske busser må udføre cabotagekørsel i op til 7 sammenhængende dage per kalendermåned.
Det har Europa-Kommissionen stævnet Danmark for ved EU-Domstolen, og samtidig med de nye regler i Norge, melder den norske regering ud, at man har tænkt sig at intervenere i sagen til fordel for Danmark.
Reglerne gælder udelukkende for cabotagekørsel i Norge.