Taxikørsel
|16.08.2018New York sætter en stopper for Uber og andre kørselstjenesters udvikling i byen, da bystyret i New York har besluttet, at der det næste år ikke bliver udstedt nye licenser. Byens politikere vil bruge det næste år på at nærstudere taximarkedet, og i den periode vil det ikke være muligt at få en ny licens som eksempelvis Uber-chauffør.
Imens vil bystyret i Ney York undersøge, hvor meget kørselstjenester som Uber reelt betyder for trafikken samt lønforholdene i branchen. Tiltaget er lavet for at håndtere den ekstreme vækst blandt kørselstjenester, som kritikere hævder oversvømmer storbyens gader. Måske ikke så overraskende er Uber stærkt kritiske over for beslutningen om at udstede 12-måneders pause til nye licenser, som de mener vil hæmme mobiliteten.
Undersøgelsen skal også kortlægge muligheden for, at New York kan fastlægge en mindsteløn for Uber-chaufførerne. Ney Yorks beslutning om at begrænse antallet af Uber-biler, og indføre regler for aflønning af chaufførerne kan vise sig at danne præcedens for andre byer, der ønsker at regulere Uber. Borgmester Bill de Blasio har annonceret, at indgrebene forventes at ville afhjælpe trafikkaos og forbedre de lave chaufførlønninger, som det tidligere har været problematiseret er svært at lave for som Uber-chauffør.