eltaxi

|11.05.2022

Mercedes-Benz CPH viste el-taxier frem

På dagen, hvor Dantaxi og EONs ladehub ”Danhub” rundede 1 år, fremviste Mercedes-Benz CPH i samarbejde med Nordfyns Finans og EON de nyeste el-biler fra Mercedes.


Der var mulighed for at få hele pakken, da Dantaxi var vært ved et arrangement ved Danhub i Sydhavnen i København. Mercedes-Benz CPH havde fire el-biler med som alle er oplagte taximodeller. EQA, EQB, den nye EQE og den store EQV.

”Det er dejligt, at der er kommet gang i taxibranchen og vi har mulighed for at mødes med taxivognmændene igen lød det fra Dennis Huban, salgschef for taxi hos Mercedes-Benz CPH, der også er glad for, at Mercedes-Benz nu er leveringsdygtig i 4 el-taxi modeller; to modeller til 4 passagerer, én model, der kan have op til 6 passagerer og storvognen til 8 passagerer.

Bo Aagaard fra Nordfyns Finans kunne bekræfte den store interesse for el-taxierne. ”Vi har haft mange gode dialoger med vognmændene idag, som er interesseret i at høre omkring finansiering af en el-taxi” Det er ikke kun i København, at Nordfyns Finans oplever interesse for el-taxier og derfor er Nordfyns Finans med i lignede arrangementer, der afholdes i de næste par uger i henholdsvis Aarhus og Aalborg.