Meddelelse fra Nordjyllands Trafikselskab
Entreprenørerne, der udfører kørsel for Nordjyllands Trafikselskab vil i løbet af weekenden blive orienteret omkring driften i de 7 nordjyske kommuner.
07 november 2020

NT har bedt Dansk PersonTransport om at orientere medlemmerne om, at NT i løbet af denne weekend vil informere omkring omstændighederne ved at opretholde driften internt og imellem de 7 berørte kommuner. NT er i gang med at formulere konkrete handlinger, som vil blive  kommunikeret til entreprenørerne i løbet af weekenden.

Chaufførerne

I den forbindelse har NT informeret DPT om, at entreprenørerne (både bus og flex) så vidt muligt, til kørsel i de berørte kommuner skal anvende chauffører mv., der har bopæl i disse kommuner, således at antallet af chauffører mv., der rejser ind og ud af området og på tværs af kommuner begrænses mest muligt.

Dette betyder, at chauffører mv. har mulighed for at rejse på tværs og ind og ud af området i de tilfælde, hvor det vil være bydende nødvendigt for at opretholde den kollektive trafik betjening.

Restriktionerne træder i kraft 9. november frem til 3. december.