Kollektiv bustransport: Styrtdyk i indtjeningen i 2024

De første regnskaber for 2024 tegner et dystert billede for den kollektive bustransport. Et lille samlet overskud i branchen er vendt til underskud, og det varsler en længere periode med økonomisk tilbagegang, advarer Dansk PersonTransport.

Inflationen i 2022 førte til markante lønstigninger for buschauffører i 2023 og 2024 – henholdsvis 5,1 og 4,7 pct. Men prisreguleringen i kontrakterne mellem trafikselskaber og busselskaber er ikke fulgt med. Det slår nu igennem i selskabernes regnskaber for 2024, hvor manglende dækning af lønomkostninger trykker regnskaberne i minus.

Styrt i regnskaberne: Busselskaberne i minus i 2024

Dansk PersonTransport har analyseret regnskaberne fra 12 busselskaber, der udelukkende eller overvejende kører rutebus for trafikselskaberne og som samlet repræsenterer cirka 75-80% af omsætningen i sektoren. Hvor disse selskaber i et normalt år samlet set har et overskud på cirka 115 mio. kr., viser regnskaberne for 2024 et samlet underskud på ca. 35 mio. kr. Et samlet fald på 150 mio. kr. for de 12 virksomheder kr. hvoraf lidt mere end 90 mio. kr. stammer fra udækkede lønomkostninger.

Dansk PersonTransport frygter, at den skæve regulering af lønomkostningerne vil fortsætte med at underminere økonomien i den kollektive bustransport.

Permanent skævvridning

– De nedslående regnskaber fra 2024 bliver ikke en enlig svale. Der er ganske vist lavet aftaler med trafikselskaberne om en ændring af omkostningsindekset, som mindsker risikoen for gentagelser, men lønstigningen til chaufførerne er selvfølgelig permanent. Derfor vil der også fremadrettet – i 2025, 2026 og årene derefter – være et misforhold mellem selskabernes udgifter og de betalinger, de modtager, udtaler Lasse Repsholt fra Dansk PersonTransport.

Denne vurdering deles bredt i branchen.

Anchersen A/S skriver i deres årsrapport:
“En af årsagerne til det dårlige resultat i ruteforretningen er, at pristalsreguleringen af kontrakterne ikke har fulgt med prisudviklingen. Specielt kompensationen for udviklingen i lønomkostningerne er problematisk, da den både er underkompenseret og tidsforskudt i forhold til lønstigningen.”

Nobina forventer også et negativt resultat på 30–40 mio. kr. i 2025/26 – blandt andet som følge af utilstrækkelig regulering.

Keolis oplyser, at selskabet har tabt mere end 10 mio. kr. alene som følge af den manglende kompensation for lønomkostninger.

Hos TideBus lyder det: “Den væsentligste årsag til det vigende resultat er, at kontrakterne ikke er blevet reguleret tilstrækkeligt – særligt lønindekset har haltet efter den faktiske udvikling i lønningerne.” Selskabet tilføjer, at problemet er forsøgt løst via brancheaftaler gennem Dansk PersonTransport.

Også Ditobus Linjetrafik konstaterer i deres årsrapport, at både økonomiske resultater og risikobilledet er forværret. De efterlyser en varig løsning:
“Trafikselskabernes omkostningsindeks kompenserer fra og med 2023 ikke operatørerne tilstrækkeligt for chaufførernes lønstigninger. Problemet er alvorligt, og det er nødvendigt for hele branchen, at der findes en løsning på den utilstrækkelige lønindeksering.”

Umove kom også igennem 2024 på en dårligere måde end forventet og oplyser at: Året 2024 var påvirket af et højt renteniveau, negativ indekspåvirkning, samt øgede omkostninger til implementering af nye systemer.”

Brancheadvarsel blev desværre til virkelighed

Da Dansk PersonTransport i januar 2024 rettede henvendelse til trafikselskaberne, lød vurderingen: “Vi befinder os i en situation, hvor omkostningsindekset ikke afspejler de reelle lønudgifter i busbranchen. Vi frygter, at denne skævhed vil fortsætte og underminere grundlaget for en sund busdrift.”

Bekymringen er desværre blevet til virkelighed. Og halvandet år senere er der stadig ikke fundet en løsning på en af de største økonomiske udfordringer, den kollektive bustransport har stået overfor i nyere tid.