Disse spørgsmål var blandt dem, der var på dagsordenen, da Michael Møller Nielsen, administrerende direktør i Dansk PersonTransport, deltog i et online møde i Europa-Kommissionens sociale sektordialog for vejtransport med fokus på passagertransport i byer.
Kvinder i persontransportbranchen
På mødet var der særligt fokus på, hvordan persontransportbranchen sikre tilgangen af chauffører og denne gang specielt hvordan vi kan tiltrække flere kvinder. Det stod klart, at det er afgørende at sikre attraktive arbejdsforhold for kvinder. Det omfatter både praktiske tiltag såsom omklædningsfaciliteter og muligheden for fleksible arbejdstider. En anden faktor, der kan gøre branchen mere attraktiv for kvinder, er at sikre at chaufførvagter starter og slutter et trygt sted.
Fokus på grøn omstilling
Europa-Kommissionen præsenterede også en status over medlemslandenes indsats for den grønne omstilling af busser, hvor rutetrafikken i de fleste lande er godt på vej. Det blev af Kommissionen understreget, at der stadig er udfordringer når det gælder turistbusser, og at der er behov for målrettede initiativer for at understøtte denne omstilling.
Dansk PersonTransport har længe påpeget behovet for økonomiske rammer, der kan understøtte turistbussernes grønne omstilling – både nationalt og på EU-plan. Derfor glæder det os, at dette behov blev anerkendt på mødet.
Fremtidens selvkørende køretøjer
Afslutningsvis blev selvkørende køretøjers betydning for branchen også taget op. Dette er et emne, der utvivlsomt vil fylde mere i de kommende år, og vi ser frem til at fortsætte denne vigtige debat – både nationalt og på EU-plan.