arbejdskraft

|01.09.2016

Hvor skal arbejdskraften komme fra?

Busvognmænd søger fleksibel arbejdskraft, men anerkender, at chaufførerne skal have tid til familien. Desværre kan både lovgivning og krav fra det offentlige gøre det svært at tiltrække arbejdskraften. Arbejdsgiverforening foreslår integration af flygtninge i busbranchen for at forebygge fremtidige udfordringer.


Fleksibilitet er ifølge landsformand i Danske Busvognmænd, John Bergholdt, nøgleordet, når busvognmændene leder efter deres næste medarbejder bag rattet. Men chauffører skal have tid til familie og fritid. Desværre gør lovgivningen det ifølge John Bergholdt svært at skabe de optimale arbejdsvilkår for medarbejderne, mens udbudspresset også kan forværre arbejdsvilkårene.

”I 2015 afskaffede den daværende regering udlånsordningen, hvilket gjorde det langt sværere for busvognmanden at sørge for en jævn årsindtægt til chaufførerne. Derudover sætter arbejdstidsregler og køre- og hviletidsregler også rammer for, hvor fleksibel en arbejdsdag, man kan skabe for chaufføren. Når offentlige trafikselskaber og kommuner i øvrigt udliciterer buskørslen på en måde, så man blive nødt til at ansætte sine chauffører på delevagter, bliver chaufførfaget unægtelig mindre attraktivt,” pointerer John Bergholdt i septemberudgaven af Busmagasinet.

AKT: Integrer flygtninge i busbranchen
Arbejdsgiverforening for Kollektiv trafik (AKT) har tidligere på året foreslået at integrere medarbejdere af forskellig etnisk herkomst i den kollektive bustrafik. Dels for at tage et medansvar for den store opgave med integration af flygtninge, dels for at forebygge kommende udfordringer med mangel på arbejdskraft.

Formanden for AKT, projektdirektør i Keolis, Michael Brandt-Nielsen, skitserer idéerne således: ”Kort fortalt går vore tanker ud på, at der tilrettelægges et ca. syv måneders målrettet uddannelsesforløb for interesserede flygtninge, der visiteres til ordningen. Det vil efter vores opfattelse kræve, at de pågældende har bestået mindst fem moduler på ’Danskuddannelse 2’, har kørekort til alm. personbil og forudsætningerne for at få en lægeattest. Uddannelsesstederne vurderer, at de kan føre en flygtning frem til buskøreprøven på godt fire måneder. Den resterende uddannelse går så med at lære god kundeservice samt blive fortrolig med de mange forskellige billetformer og det relevante trafikselskabs zone- og takstsystem,” afslutter formanden.

For busoperatørerne i AKT har det været naturligt at få en dialog med trafikselskaberne om, hvordan opgaverne kan gribes an. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på de sprogkrav, der stilles til chaufførerne. I denne dialog er man blevet enige om i første omgang at drøfte mulighederne lokalt, dvs. mellem de enkelte trafikselskaber og busoperatører.