Turistkørsel

|19.01.2017

Husk attest A1 ved kørsel i udlandet

I forbindelse med de nye dokumentationskrav til østrigsk mindsteløn, hvor attest A1 er en af de blanketter, der skal medbringes, bør busvognmænd sikre sig, at alle medarbejdere, som rejser til udlandet, har en attest A1.


Når du kører til Østrig, skal du medbringe en attest A1 for den/de medarbejdere, der er med på turen. Til øvrige lande er der ikke noget krav om, at blanketten skal med, men da den er en forudsætning for at få det blå EU-sygesikringskort til erhverv – og dermed være dækket som enhver anden dansker, der rejser til udlandet – skal du altid sørge for at have styr på både attest A1, det blå EU-sygesikringskort mv.

Du kan ansøge om blanketten på virk.dk, søg efter “international social sikring”. Har du brug for hjælp kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70128051.

I januarnummeret af Busmagasinet finder du en artikel om de forsikringer/blanketter, man skal have styr på, inden man kører til udlandet. Se artiklen her.