07.08.2023

Husk at tilmelde jer DPT’s tur til BusWorld

Hvis I ønsker at deltage på vores traditionsrige tur til BusWorld i Bruxelles fra den 8. til den 11. oktober skal vi bede jer om at tilmelde jer hurtigst muligt og meget gerne senest fredag den 11. august.


Vi har foreløbigt modtaget et meget lavt antal tilmeldinger, og det er derfor meget vigtigt for os, at I tilmelder jer turen allerede nu. På den måde kan vi sikre, at turen kan gennemføres, og at foreningen ikke kommer til at skulle betale for et betydeligt antal hotelværelser m.v., som vi ikke får brug for.

Som I ved, er Busworld i Bruxelles den største busudstilling i verden, og turene plejer at være et tilløbsstykke, da det er en unik mulighed for at blive opdateret på det seneste nye inden for busbranchen, netværke med kollegerne og i øvrigt have det sjovt.

Du kan tilmelde dig og kolleger her

Ønsker du at tilmelde en ledsager i dobbeltværelse, skal du benytte dig af feltet ”ledsager” og ønsker du at tilmelde kolleger til deres eget enkelt værelse, skal du trykke på knappen ”Tilføj flere”.

Vi er så heldige, at vi allerede nu har en række sponsorer, som gør at vi kan tilbyde turen til en billigere pris for jer medlemmer. Det takker vi naturligvis sponsorerne for.

Prisen for deltagelse vil være kr. 3.500,- per person, hvilket inkluderer transport, adgangsbillet til Busworld den 9. og 10. oktober, overnatning, og forplejning den 8, 9 og 10. oktober.

Hvis du har spørgsmål til turen, tilmelding eller andet, så tag endelig fat i os på info@dpt-dk.org eller på 70 22 70 99.