Coronavirus
|17.04.2020”Det begynder altså at haste med de hjælpepakker,” siger adm. direktør for Dansk PersonTransport Michael Nielsen.
Ansøgning til den første hjælpepakken – hjælpepakken til lønkompensation – åbnede 25. marts, derpå blev der åbnet for ansøgninger til hjælpepakken til omsætningstab 1. april, og den seneste hjælpepakke til de faste udgifter åbnedes 8. april.
”Behandlingsgangen og -tiden er selvfølgelig ukendt, men det er her og nu virksomhederne er pressede. Vi risikerer, at flere virksomheder når at gå konkurs, mens de venter på hjælpepakkerne fra Staten,” siger Michael Nielsen.
Desværre er der ikke kommet nogen udmeldinger fra officielt hold af, hvor lang tid der går fra man har ansøgt, til man får sin pakke. Det blev understreget i ansøgningsprocessen, at ansøgningerne ikke ville blive behandlet efter ”først til mølle”.
Dansk PersonTransport har endnu ikke modtaget nogen tilbagemeldinger fra medlemmer om, hvorvidt de har modtaget deres hjælpepakke endnu.