hjælpepakke

|04.01.2021

Hjælpepakker forlænget

På baggrund af forlængelse af restriktioner til 17. jan. 2021 er hjælpepakker for generel omsætningsnedgang også forlænget.


Virksomheder og selvstændige kan fortsat benytte sig af den generelle lønkompensationsordning og de generelle kompensationsordninger for faste omkostninger og selvstændige mv. i forbindelse med, at restriktionerne er forlænget til 17. jan. 2021. Det betyder, at der kan søges om kompensation på baggrund af generel omsætningsnedgang for perioden 9. eller 11. december 2020 til 17. januar 2021.

Der åbnes for ansøgninger til den forlængede periode hurtigst muligt.
Ifølge Erhvervsstyrelsen kan de virksomheder, som endnu ikke har søgt, med fordel vente, indtil der kan søges for den forlængede periode, så man kan nøjes med én samlet ansøgning for hele perioden.

Du kan læse mere om forlængelsen her: https://em.dk/nyhedsarkiv/2020/december/covid-19-fortsat-adgang-til-generelle-kompensationsordninger/