26.01.2021

Forlængelse af gyldighedstiden for en række kort og beviser

En ny bekendtgørelse sikrer at ingen kort og beviser udløber under den nuværende nedlukning, de bliver alle forlænget til den 1. marts 2021.


Som en del af corona håndteringen har sundhedsministeriet fra den 27. januar 2021 forlænget gyldigheden af kørekort (også til erhvervsmæssig personbefordring), chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til den 1. marts 2021.

Den samme forlængelse skete sidste sommer, hvor kort og beviser der udløb i periode den 1. marts til den 30. juni 2020, blev forlænget til den 31. oktober 2020. Forlængelserne gælder, ligesom dengang, kun inden for de danske grænser.

Læs mere om hvor specifikt de nye forlængelser gælder her.