01.05.2026

Første risikoanalyse på flextrafik er klar

I marts lancerede Dansk PersonTransport en ny medlemsservice: risikoanalyser af større udbud. Formålet er at samle og forklare de vigtigste opmærksomhedspunkter i det omfattende udbudsmateriale, som kan bestå af flere hundrede sider kontraktvilkår og bilag. Indtil nu har analyserne primært haft fokus på rutetrafik – men nu er den første analyse på offentlig kørsel også klar.


Analysen tager udgangspunkt i Movias FG14-udbud på flextrafik i garantiområdet, hvor der udbydes ca. 346.788 garantitimer årligt. Tilbudsfristen er den 6. maj kl. 14.

Risikoanalysen samler de centrale risici i et kort notat, som suppleres af to bilag:
1) en gennemgang af udvalgte kontraktbestemmelser
2) en oversigt over kontraktens bilag med kommentarer til forhold, der kan have betydning for risikobilledet.

Som medlem kan du læse analysen og få et hurtigt overblik over udbuddet på vores hjemmeside her: Mit DPT → Udbud → Risikoanalyser.

Vær opmærksom på at risikoanalyserne er et koncentrat af et omfattende udbudsmateriale og skal derfor ses som et overblik og et supplement til medlemmernes egen gennemgang af materialet. Der vil være forhold i kontrakterne, som ikke er omtalt i analysen, men som kan have betydning – afhængigt af den enkelte virksomheds situation.
Dansk PersonTransport påtager sig ikke rådgiveransvar i forbindelse med medlemmernes eventuelle tilbud på de pågældende udbud.

Nye risikoanalyser vil blive lagt ud på hjemmesiden løbende. Hvis du vil have automatisk besked, når der kommer nye analyser, så tag fat i Aslaug Kleve Kiertzner og kom på maillisten: akk@dpt-dk.org – 31 51 62 69.