16.10.2025

Farvel til hastighedsattester – enklere regler på vej for busser

Færdselsstyrelsen har sendt en regelforenkling i høring, som ophæver den gamle bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser og fjerner unødigt bøvl.


Med forslaget skrottes kravet om kontrolattester for hastighedsbegrænsere og den særlige godkendelses-/autorisationsordning for værksteder.

Det her har vi i Dansk PersonTransport længe arbejdet for og spillet aktivt ind i transportminister Thomas Danielsens og Transportministeriets arbejde med regelforenkling.

Mindre papirarbejde, lavere omkostninger og simplere regler gavner danske vognmænd i hverdagen. Derfor sender vi en tak for, at der er lyttet til branchens ønske om at fjerne unødvendige regler og gøre området enklere.

Lad os samtidig være helt klare: Det handler om at fjerne attester og særordninger – ikke om at fjerne hastighedsbegrænserne som sikkerhedskomponent.

Høringsfristen er 13. november 2025, og ikrafttrædelsen er planlagt til 1. december 2025.

Læs mere om høringen her – https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70541