Farvel og goddag
Det nye år er skudt i gang, og det bliver markeret med en personaletilgang og -afgang på foreningens indre linjer.
31 januar 2019

Det nye år har budt på store ændringer for foreningen. Først blev sammenlægningen mellem Dansk Taxi Råd og Danske Busvognmænd en realitet d. 1/1 2019.

Nu siger Dansk PersonTransports sekretariat farvel til vores mangeårige bogholder og sekretær Marianne Atting. Mariannehar sidste arbejdsdag 1. februar 2019, og går dermed på pension efter 40 års arbejde for taxierhvervet. Vi takker hende for hendes altid ihærdige og pligtopfyldende arbejde og ønsker hende held og lykke med den kommende tilværelse som pensionist.

I samme ombæring tiltræder Mads Engberg sekretariatet i stillingen som chefkonsulent med primært ansvar for taxisektoren og sektoren for offentlig kørsel pr. 1. februar 2019. Mads kommer fra en stilling hos FSR, hvor han har haft ansvar for digitalisering og har før dette været underdirektør hos Autobranchen Danmark. Vi er overbeviste om, at dette vil blive et godt bekendtskab og glæder os til at byde ham velkommen.