Michael Nielsen, adm. direktør i Dansk PersonTransport, udtaler: “Fremtidens kollektive mobilitet er afgørende for vores samfund, sammenhængskræften og den enkelte borgers velfærd. Vi præsenterer nu en række forslag og anbefalinger, der kan lægge grundstenen for en kollektiv mobilitet, der ikke kun er pålidelig og bæredygtig, men også skaber tryghed for alle brugere i hele landet.”
Styrk fundamentet med fokus på de fire nuværende bærende søjler i den kollektive mobilitet
Løsningsforslaget centrerer sig om de fire eksisterende søjler i den kollektive mobilitet: rutetrafik, flextrafik, taxier og øvrige busser, der udgør rygraden i den nuværende kollektive transport – sammen med togene.
Forslaget er udarbejdet med det formål at styrke og modernisere disse nøgleområder og derigennem optimere det samlede kollektive mobilitetsudbud i hele Danmark.
Løsningsforslaget skal samtidig ses som et indspil til regeringens ekspertudvalg for fremtidens kollektive mobilitet, der for nuværende ser ud til udelukkende at fokusere på nye ”kollektive mobilitetsformer”, ikke mindst for at tilgodese landdistrikterne.
” Vi håber dette indspil kan være med til at sikre at danskernes transportbehov kortlægges og ideer til at styrke allerede eksisterende kollektive mobilitetsløsninger kan præsenteres for både landdistrikter og større byer”, udtaler Michael Nielsen, og fortsætter
”Vi ser derfor vores indspil som en unik mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens kollektive mobilitet. Vores forslag har fokus på at styrke de eksisterende fire søjler i den kollektive transport for at sikre en fortsat bæredygtig, tilgængelig, sikker og professionel løsning for alle danskere. Vi tror fuldt og fast på at den fremtidige kollektive mobilitet bør tage sit udgangspunkt i at styrke og sikre det fundament, som vi allerede har i dag. Det vil komme hele Danmark til gode – også landdistrikterne ”, udtaler Michael Nielsen.
Inviterer til dialog
Dansk PersonTransport inviterer både ekspertudvalget, interessenter, politikere og samarbejdspartnere til en dialog om fremtiden for kollektiv mobilitet i Danmark.
Michael Nielsen afslutter: “Vi ser frem til at dele vores vision og idéer med relevante aktører. Sammen kan vi forme en kollektiv mobilitet, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også sikrer en bæredygtig og professionel transportløsning for fremtidige generationer, uden at vi går på kompromis med personlig sikkerhed, garanti for tilgængelighed, danskernes velfærd eller sætter de 22.000 jobs i det nuværende professionelle transporterhverv over styr.”
Læs hele løsningsforslaget her: