Vi inviterer hermed både vognmænd, ledere, mellemledere og chauffører i Dansk PersonTransports medlemsvirksomheder til orienterings- og statusmøder med politiet (også kaldet skibusmøder)
På møderne vil politiet komme og fortælle om, hvad de har fokus på i deres kontroller, og hvad I skal være særligt opmærksomme på. Politiet vil også fortælle om nyheder inden for deres kontrol, og vi vil også få tid til at høre om ny lovgivning, der er på vej, som vil have en betydning for branchen i fremtiden.
Møderne er en god mulighed for at fremme samarbejdet med politiet og få sat fokus på eventuelle problemområder. På mødet vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til politiet og deres kontrol.
Møderne vil foregå:
KREDS 1+2:
Onsdag den 10. januar 2024 kl. 17
hos Bygholm Kursuscenter, Hattingvej 49, 8700 Horsens med efterfølgende spisning.
Af hensyn til bestilling af mad er tilmeldingsfristen tirsdag den 2. januar 2024.
KREDS 3:
Onsdag den 17. januar 2024 kl. 17
på Korporalskroen, Tåstrupvej 4, 2690 Karlslunde med efterfølgende spisning.
Af hensyn til bestilling af mad er tilmeldingsfristen torsdag den 4. januar 2024.