kørekort

|24.11.2020

Digitalt kørekort – også til erhvervsmæssig persontransport

Det nye digitale kørekort, der lanceres i dag, kan også bruges til erhvervsmæssig persontransport, da det er nøjagtigt de samme oplysninger, der er digitalt som på plastickortet.


I dag lanceres det digitale kørekort, der er frivilligt og fungerer parallelt med det gamle almindelige kort af plastic. Det digitale kørekort kan bruges inden for Danmarks grænser og er en kopi af de oplysninger, der er på det fysiske kørekort.
Det vil sige, at de koder, der fremgår på det fysiske kørekort for f.eks. erhvervsmæssig persontransport kategori B og D (400 og 425) fremgår også af det digitale kørekort. Man skal ind under ”kortinfo” i bunden af appen. Her findes også koder for kørelærergodkendelse mm.

Vær opmærksom på, at chaufføruddannelsesbeviset er et selvstændigt bevis, og det er ikke en del af digitaliseringen (endnu).