Debatten om rute 100 viser behovet for en fælles retning for fremtidens bustransport

I et debatindlæg i Aarhus Stiftstidende tager Lasse Repsholt afsæt i den aktuelle debat om Rute 100 og peger på en større udfordring: Den kollektive bustransport mangler en fælles retning.

Foto: Midttrafik

Debatten om ændringerne på Rute 100 er lokal – men den siger noget større om, hvorfor vi igen og igen ender i de samme konflikter i den kollektive bustransport. Det skriver sektorchef Lasse Repsholt i et læserbrev, hvor han peger på behovet for en fælles ramme for, hvad borgerne kan forvente, og hvem der har ansvaret, når en regional linje ændrer rolle.

Rute 100 er en af regionens mest benyttede ruter. I 2024 kørte 2,2 millioner passagerer med bussen. Men når diskussionen alligevel ender med at handle om få, konkrete stoppesteder, er det ofte et tegn på, at vi mangler en fælles målestok og en bedre sammenhæng mellem region, kommune og trafikselskab.

I læserbrevet peger Dansk PersonTransport på tre greb, der samlet kan styrke bustransporten fremadrettet:

1) En national minimumsstandard for busbetjening
Der mangler i dag en national minimumsstandard, som tager højde for geografi og lokale behov – men som samtidig giver borgerne en klar forventning om serviceniveauet. Som pejlemærke nævnes bl.a., at byer som Odder og Beder-Malling bør betjenes af regionale busser fra tidlig morgen til sen aften alle ugens dage med mindst to afgange i timen. Det understreges, at Region Midtjylland fortsat lever op til dette med rute 100 – også efter de foreslåede ændringer fra Midttrafik.

2) Mere sammenhæng i organiseringen og et tydeligere ansvar
Den nuværende organisering understøtter ikke altid sammenhængen i det samlede tilbud – og sikrer heller ikke, at ressourcerne spiller optimalt sammen. Hvis en regional rute ændres, skal der være et tydeligt “hvad så?” lokalt. Pointen er, at kommunerne skal kunne matche de regionale ændringer med et lokalt tilbud – fx bybusnet i større byer og fleksible løsninger som bus-på-bestilling, flextur eller plustur i mindre byer. En fælles standard og forventningsafstemning kan mindske den kassetænkning, mange borgere oplever.

3) Kollektiv transport skal tænkes sammen med byudvikling
Mange kommuner mangler et mere systematisk fokus på koblingen mellem kollektiv trafik, byudvikling og lokalsamfund. En velfungerende kollektiv transport kan understøtte aktiv mobilitet, levende bymidter og lokalt handels- og kulturliv – og samtidig spille ind i kommunernes klimaambitioner. Her peges bl.a. på behovet for bedre knudepunkter, hvor bus, tog, cykel og bil hænger sammen med lokale funktioner som indkøb og services. Potentialet ved Odder Station nævnes som et konkret eksempel, der risikerer at blive overskygget af en snæver stoppestedsdiskussion.

Læserbrevets hovedpointe er, at Rute 100-debatten ikke kun handler om enkelte stoppesteder – men om behovet for en fælles retning, så ændringer bliver forklaret og løst i et samlet greb, i stedet for at lande som en konflikt mellem region, kommune og borgere.

Læs hele debatindlægget her.